Echinocorys

Echinocorys er den mest almindeligt forekommende slægt i Danmark og den, hvor vi finder de største eksemplarer. Selvom slægten er letgenkendelig, er artsbestemmelsen relativt svær. Ofte skelnes der mellem de store 'sulcatus' og og de små 'obliqua', men da der mellem 'store' og 'små' er et bredt spektrum, vil jeg afholde mig fra at artsklassificere, men omtaler som udgangspunkt eksemplarer som Echinocorys sp, der som før omtalt angiver, at slægten er kendt, mens arten er ukendt.

• Echinocorys sulcatus - de store
  
• Echinocorys obliqua - de små (obliqua betyder skæv og hentyder til den asymmetriske underside. Fænomenet kaldes også 'højreskævhed' - set ovenfra)
  

Alder: Turonien til Danien (ca. 94-61 mio. år)

Forekomst ved Limfjorden: Meget almindelig: ★★★★★★

Form: Skallen er ovalt til dråbeformet i omrids og ofte med meget hvælvet overside

Placering af mund: Munden er oval på tværs og er placeret på undersiden forskudt 2/3 fra midten

Placering af gat: Gattet er cirkulært til ovalt på langs og er placeret på randen mellem bund og side

Kan forveksles med: Fragmenter af Offaster, hvor gattet ikke er bevaret