Forsteningsprocessen

For millioner af år siden var Danmark dækket af et dybt, tropisk hav. I den sene kridttid for 95-65 mio. år siden, skete en kraftig opblomstring af encellede kalkalger, der udskilte mikroskopiske kalkskjolde kaldet coccolitter. Efter kalkalgens død sank coccolitterne til bunds, hvor de blev aflejret som et tykt lag af kridt på havbunden. Det er dette kridtlag - også kaldet skrivekridtet - der har navngivet perioden Kridttiden. Læs mere om 'Livet i kridthavet' her. 

Dannelsen af flint
I den kridtfyldte havbund levede mange forskellige dyr, svampe og planter, som efterlod gravegange og andre hulrum. Dannelse af flint sker i processen diagenese, som ikke er fuldstændigt klarligt. Man formoder, at flint dannes, når et hulrum - f.eks. en tom skal fra et dødt søpindsvin nedgravet i havbunden - over tid fyldes med en geléagtig substans fra opløste encellede organismer. Over tid hærder substansen og bliver til kvartsvarianten flint med den kemiske betegnelse siliciumdioxid (SIO2). Flint indeholder ca. 1 % vand. Indimellem skete der undersøiske skred i havbunden, som fangede søpindsvin under et tungt lag af kridt, så mange forstenede søpindsvin har former, der ligger langt fra den oprindelige.
Meget af den flint der i dag findes i Danmark er oprindeligt dannet i Norge. Under istiden skubbede gletschere en vold af sand, grus og sten foran sig og transporterede på den måde flinten fra Norge til Danmark. Flinten ligger flere steder i Danmark meget tæt på overfladen, mens den i andre dele af landet ligger dybt i undergrunden. Flinten bliver i grusgrave gravet ud af undergrunden og brugt til anlæggelse af veje, bygning af huse og meget andet. Af denne grund kan man finde forstenede søpindsvin på de mest uventede steder.
Læs mere om flintens udbredelse i Danmark her.

Fossiler og sporfossiler
Ordet 'fossil' kommer fra det latinske fossilis, der betyder opgravet af jorden. Som udgangspunkt skal fund være fra før seneste istid - mere end 12.000 år - for at blive betragtet som et fossil.
Der skelnes mellem:

• 'fossiler', som er rester af levende organismer - fx fossile knogler eller hajtænder
• 'sporfossiler', der er aftryk efter organismer - fx fodspor fra en dinosaur eller aftryk fra et blad
  

I forhold til forstenede søpindsvin er det derfor kun den forstenede skal, der er fossil. Slides skallen af, er der en stenkerne tilbage med et aftryk af indersiden af den oprindelige skal - et sporfossil der ikke indeholder rester af det oprindelige søpindsvin.
Men da fossil jo betyder opgravet af jorden går det an at omtale stenkerner uden skal som forstenede søpindsvin

Forstenede søpindsvin kan findes som:

• Fritlagte enkeltfund
  Individuelle fossiler der er blevet frigjort fra den omkringliggende matrix (det omgivende materiale) gennem naturlig erosion eller menneskelig aktivitet
  
  
• In situ (latin for 'på stedet') i matrix (det omgivende materiale)
  Forstenede søpindsvin indlejret i de oprindelige omgivelser, hvor de blev dannet - se nedenstående billeder
  
  
• Kolonier i matrix
  Forhistoriske søpindsvin yndede - som de nutidige - at leve sammen i større kolonier. Grupper af søpindsvin som omkom ved katastrofer f.eks. skred i havbunden kan findes i de oprindelige omgivelser, hvori de omkom 
  
  
• Aftryk i matrix
  Det oprindelige søpindsvin er forsvundet, men har efterladt skal-rester eller blot et aftryk af skallen, pigge eller køller. Der kan også være aftryk i søpindsvin efter andre dyr f.eks. sølilje
  
  
• Komplette eksemplarer
  Oftest findes kun den forstenede stenkerne hvor skal og pigge er gået tabt. Ved særlige fund findes skallen sammen med tilhørende pigge, hvilken giver vigtig viden og forbedrer mulighederne for artsbestemmelse